fbpx
En klog man siger: Så enkelt er det ikke at installere et velfungerende gør det selv alarmsystem. Lad Diotek klare det for dig.

Skal jeg købe en gør det selv tyverialarm?

Dioteks forretningsgrundlag er ikke direkte salg af udstyr til dig som kunde. Der er masser af andre steder du kan købe en gør det selv tyverialarm, og selv stå for installationen, hvis du er skrap med en skruetrækker, og indstillet på at bruge tid på sagen.

Virksomheden er lille, og jeg vil ikke have utilfredse kunder, så for at sige det som det er, så er jeg – som udgangspunkt – ikke interesseret i at overlade projektering, installation og oplæring til dig som kunde – for din egen skyld, naturligvis!

Jeg har udskiftet systemer hos kunder, som er faldet for ‘Det gode tilbud’, og løftet om, at sådan en installation klarer man da lige selv på få timer. I min optik er det useriøst og sjældent et ordentligt resultat der kommer ud af det. Pengene og tiden kunne være blevet brugt bedre, og ofte ender det med, at dét der i første omgang virkede som en rigtig god og billig løsning, ikke bliver brugt, og det er da ærgerligt!

Selvom alarmteknik ikke er den højere videnskab, er det omvendt heller ikke noget man bare sætter sig ind i, over en kop kaffe, hvis man altså forventer et godt resultat. 

Det er ikke værd at spare udgiften til installation – og særligt ikke nu her i 2020, hvor Boligjobordningen har gjort installation af tyverialarm fradragsberettiget.                                                                              

Jeg vil meget hellere rådgive dig inden køb, så du kan tage din beslutning på et ordentligt grundlag, og ende op med et system du vil få glæde af mange år frem, og som jeg har stået for installationen af.

Insisterer du, og alligevel gerne vil anvende produkter fra Diotek, men selv installere – af den ene eller anden grund – så lad os tage en snak. Har du skruet hænderne rigtigt på, og synes det er sjovt at have fingre i teknikken selv, og en ip-adresse ikke er en by i Rusland, så lad os finde en løsning vi begge kan være tilfredse med.

Du bliver ikke overladt til dig selv!

Proceduren vil normalt være, at du beslutter dig for hvilke komponenter, som skal indgå i dit system – evt. med vejledning fra mig, eller ved at læse her – hvorefter jeg sender dig et tilbud. 

Tiltaler det dig – og du accepterer, så sørger jeg for at konfigurere dit system, hvorefter du modtager en pakke, og så er det bare om at finde værktøjskassen frem – smøge ærmerne op, og gå i krig. 

Under disse forudsætninger – hvor du vælger den anbefalede ‘pakkeløsning’ fra – tror jeg trods alt på, at du også kan blive en tilfreds kunde, og nyde godt af Dioteks produkter og den sikkerhed og tryghed de giver, mange år frem.

 

 

Diotek er et alarm- og teknikfirma, som tilbyder salg, installation og service, samt uafhængig rådgivning omkring både nye og ældre systemer til boliger og mindre virksomheder etc.

Diotek alarmteknik har adresse i Ishøj og betjener kunder i hele landet, dog primært på Sjælland
Scroll to Top