Behøver man have sit eget alarmsystem?
Rigtig mange indbrud sker gennem åbne døre og vinduer, hvilket vil sige, at sørger man for at lukke disse når boligen eller virksomheden forlades, så er risikoen for indbrud allerede reduceret markant.
Når det så er sagt, så forholder det sig jo desværre sådan, at relativt mange her i Danmark enten har haft ubudne gæster, eller kan regne med at få det. Har man først prøvet det, eller kender nogen som har, så ved man hvor ubehageligt det er.
Beskyttelse af værdier
Har en tyv først tiltvunget sig adgang, så vil han sikre sig en dør, eller flere, som udgangsvej, så han – i bedste fald – kan slippe væk tomhændet, hvis han skulle blive overrumplet – eller værre – slippe afsted med ting, som har uerstattelig værdi for dem det går ud over.
I en bolig vil han efterfølgende styre mod soveværelset, og lede efter smykker og kontanter. Er der fx også en teenage-dreng i boligen, vil der typisk også være interessante og let omsættelige ting at stjæle dér.
Det er ikke bare gætværk;
Sådan er det!
Investerer man i sit eget alarmsystem til boligen, så vil man langt hen ad vejen være godt stillet ved at beskytte nogle få vigtige punkter med et basissystem.
De udvendige døre skal naturligvis sikres. Er der også én i forbindelse med en garage, så bør den også medtages. Udover disse bør man have en bevægelses-sensor(PIR), som placeres i gangen, som fører til soveværelset, og vinduer bør sikres med magnetkontakter; særligt, hvis værelset befinder sig i stueplan.
På denne måde vil man være rigtig godt beskyttet, da det vil være yderst distraherende – og også alt for risikobetonet – for en tyv, at forsøge at få succes med sit forehavende, hvis han bliver detekteret, og en udendørs sirene med flash øjeblikkeligt startes, samtidig med at man som ejer adviseres via sin Smartphone, og gives mulighed for at agere – evt. med hjælp fra politi eller mennesker man kender og har tillid til, såsom familie, naboer og venner.
Med et basissystem uden ekstra sensorer på vinduer, rum og lokaler, forhindrer man desværre ikke en tyv i at trænge ind, og han vil efterfølgende have adgang til dele af boligen uden at alarmsystemet vil reagere, men særlige værdier vil stadig være godt sikret på denne facon.
Mange har det ok med det – andre hader tanken!
Der er ingen rigtig eller forkert måde, og løsningen som foretrækkes, afhænger af den enkeltes komfort-niveau og budget.
Personlig beskyttelse
Taler vi om alarmsystemer, der også skal medvirke til personlig beskyttelse, skal basissystemet udvides.
Vi har alle vores egen opfattelse af, hvad der gør os komfortable når det kommer til egen sikkerhed, og den er både personlig og meget subjektiv. Omvendt er beskyttelsen af værdier meget objektiv, og mere ligetil at have med at gøre.
Dén sondring er vigtig, men skal ikke nødvendigvis gøres fra start, da man altid kan vælge at udvide sit system, hvis ens komfortniveau skulle ændres på et senere tidspunkt.
Er den tekniske infrastruktur først etableret, så giver den trådløse teknologi mulighed for dette, uden det kræver en større udskrivning. Med kablede sensorer etc., er det meget mere omstændeligt, og dermed mere bekosteligt, men kan sagtens lade sig gøre, hvis der er særlige krav, som ønskes opfyldt.
Vælges en mere omfattende løsning til boligen, hvor der monteres magnet-kontakter på vinduer, og bevægelses-sensorer på strategisk velplacerede steder, så giver det mulighed for at etablere en effektiv skal-sikring.
Så kan man gå til ro, vel vidende, at man bliver advaret, hvis nogen forsøger at trænge ind på ens enemærker, mens man sover. Funktionen er også populær hos forældre, hvis børn og unge skal være alene hjemme.
Den største fordel ved at have et avanceret og velbygget alarmsystem – selvfølgelig udover muligheden for at reagere ved alarmer på ens Smartphone – er ikke, at det forhindrer indbrud i ens bolig eller virksomhed, men derimod den ro det giver i sjælen at komme tilbage – gå ind ad døren, og kunne regne med, at der ikke er – eller har været nogen, mens man var væk.
Så ja – at have sit eget alarmsystem er en rigtig god ting – og så er det ikke så dyrt at anskaffe som de fleste tror – i hvert fald ikke hvis du vælger Diotek som leverandør!